Mens vi venter på en genåbning af museerne, kan du besøge Fuglsang Kunstmuseum digitalt, for selv om lyset er slukket på museet for tiden, så lyser billederne stadigvæk.
Det foregår på de sociale medier, hvor vi formidler kunsten, så du stadig kan nyde værkerne og historierne bag. Samlingen, udstillinger og omgivelser bringes i spil på Instagram, Facebook, Twitter og YouTube.
Det er også på de platforme, på hjemmesiden og her i nyhedsmailen, at vi fortæller nyt om genåbningen af museet, så snart vi ved mere. På forhånd tak for at følge os.
