NOVEMBER nyhedsbrev

Guden Odin og lumske Loke. Kontrasten mellem ung og gammel, påklædt og nøgen var også populær i tidens erotiske fotografier, som Kristian Zahrtmann ser ud til at have kendt. Se værket i særudstillingen.


Loke viser Alfaderen misteltenen, 1912. Privateje. Foto: Fo2image

'Kristian Zahrtmann - queer, kunst og lidenskab'

Særudstilling, der vises til 5. januar 2020, får roser af kunstkritikerne: 

Politiken


Kristeligt Dagblad


 
Information
'Det er ikke en nyopdagelse, at Zahrtmanns værker kan ses som fascinerende, homoerotiske studier i køn, men det er alligevel øjenåbnende at se dem i eksplicit queerperspektiv'

Lolland-Falsters Folketidende

'I volumen er ’Queer, kunst og lidenskab’ ikke nogen stor udstilling. Til gengæld er den indholdsmæssigt en kæmpe oplevelse’

Sjællandske / DAGBLADET / Nordvestnyt / Frederiksborg Amts Avis
'.... demonstrerer Zahrtmann som farvernes absolutte mester'

Kristian Zahrtmann (1843-1917) var kunstner, underviser og selskabsmenneske. Han malede stærke kvinder og smukke mænd med stor fortælleglæde, og nøgenbilleder der gik lige til stregen. Men Zahrtmann fandt succes med at leve og male på tværs af tidens normer. Udstillingen belyser hovedpersonen som queer kunstner gennem en perlerække af kendte og ukendte kunstværker. 

Den internationale forskning bag udstillingen er blevet gjort frit tilgængelig i en række online artikler på perspective.smk.dk og en mindre, rigt illustreret formidlingspublikation er udgivet til salg i museumsbutikken.

Offentlig omvisning 3. november (RETTET fra 2. nov.!)

Vi byder på en guidet tur i særudstillingen om Kristian Zahrtmann. Udvalgte værker fra vores faste samling, der relaterer til Zahrtmann, vil også blive præsenteret. Fleur står klar til at tage imod kl. 13, og omvisningen er gratis (plads til 30).

Fuglsang AFTEN 6. november

Museets inspektør, Tine Nielsen Fabienke, har inviteret tegner Allan van Hansen til samtale og foredrag om tilblivelsen af hans grafiske roman ’Jammers Minde’. Bogværket er en tegnet gendigtning af kongedatteren Leonora Christinas erindringsroman, der også var inspirationskilde for maleren Kristian Zahrtmann. Billetsalg på billetto.dk

Museumsbutikken

Tjek butiksnyhederne ud, næste gang du besøger museet, bl.a. unika vintergækker og erantis fra glaskunstner Dorthe Bent.
Vi har også fået produceret et nyt puslespil med motiv fra samlingen; Johannes Wilhjelms farverige roemark med lollandske roearbejdere. 

Nyt maleri til samlingen

Dette betagende landskabsmaleri af Olaf Rude er ikke længere i privateje, for vi har erhvervet det på auktion hos Bruun Rasmussen! Det er nu sikret for den danske offentlighed og er kommet 'hjem' til sit motiv, Skejten ved Fuglsang. Læs mere her.

Vinteråbningstider

Med vinterens komme holder vi lukket både mandage og tirsdage. Det betyder, at hele museet inklusiv café og butik holder åbent onsdag til søndag kl. 11-16 pr. 1. november. Den første onsdag i måneden holder vi som vanligt åbent til kl. 20 - næste gang 6. november.

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

www.fuglsangkunstmuseum.dk

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk 



Når du modtager Fuglsang Kunstmuseums nyhedsbreve, accepterer du, at vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med EUs databeskyttelsesforordning (GDPR). 

Logo Facebook  Logo Instagram   Logo Twitter  

Afmeld