Udsigtsrummet
Foto exteriør: Peter Cook
Fotos interiør: Tage Jensen, Ingrid fotografi, Ole Akhøj
Et af museets særkender:
Fra det helt enestående udsigtsrum på Fuglsang Kunstmuseum ser
man fra store vinduer lige ud på al naturen på Fuglsang, forbi den
fredede og naturskønne halvø Skejten, udover Guldborgsund og helt
over til Falster.
Skejten har aldrig været under plov, men har været græsset af
husdyr i århundreder. De spredte vandreblokke har isen bragt med
sig, og der er et meget rigt liv af planter og insekter.
Billedkunstnere har i over 100 år ladet sig inspirere af den lille
halvø og dens særprægede landskab er blevet gengivet og fortolket i
mange kunstværker, hvoraf en hel del er repræsenteret i museets
samling.
Når politikerne står på talerstolen i Folketingssalen på
Christiansborg, ser de direkte over på to monumentale malerier af
Skejtens ege udført af billedkunstner Olaf Rude.
Området kan være meget vådt.